Af Ole Donbæk 

Det er vores arbejde – Indflydelsen på arbejdstiden

Protokollat
Holddrift

“Der er mellem CO-Industri og Dansk Industri enighed om … specielt at fastslå, at nuværende § 1 stk. 2 i fællesordningen er ensbetydende med, at en virksomhed kan fastlægge en arbejdsplan (turnusplan), såfremt det ikke ved lokale forhandlinger lykkedes at tilvejebringe enighed om en sådan.”

Dette protokollat er kernen i arbejdsgivernes ret til at diktere skifteholdsplaner indenfor Industriens Overenskomst. Samme praksis findes indenfor den gamle LO/DA holdriftsordning som nu er skrevet ind i overenskomsterne

Så selv om skifteholdsplanen skal være aftalt – kan den dikteres, hvis man ikke kan blive enig.

Det medfører, at det som er en væsentlig del af ethvert ansættelsesforhold – nemlig din arbejdstids placering, kan ændres med varierende varsel alt efter ok område.

Men det er et vilkår man må bære hvis man er ansat til skifteholdsarbejde.

Ved den anden variant, af ikke fastlagt arbejdstid ” Varierende ugentlig arbejdstid, kræves der lokal enighed, det betyder at ved enhver aftale hvor arbejdstiden ikke er fast på 37 timer om uger er der vetoret.

Ved almindeligt arbejde på 37 timer om ugen kan arbejdsgiverne dog stadig fastsætte mødetidspunktet.

Men efter en forhandling og afstemning blandt de berørte.

En modererende faktor er også at spørgsmålet kan behandles fagretsligt, hvis ikke diktatet er er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Hvordan vindes indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen ?

  • Protokollatet skal væk ved næste overenskomst, alternativt skal der fastlægges krav om lokal enighed hvis skifteholdsplanen skal afvige fra normalt 1- 2 og 3 skift med placering indenfor  1 skift – 6-14,  2 skift 14 – 22 og 3 skift fra 22-06. Sådan en bestemmelse findes i ATL OK  om holddrift (§1 stk 2 i holdriftsaftalen).

  • Skift skal fastlægges for faste perioder f.eks.  6 måneder, og skal kun kunne ændres ved enighed, eller væsentlige force majeure agtige situationer .

  • Der skal etableres skifteholdsudvalg i klubberne, der forhandler skiftene med ledelsen og samtidig tager ansvar for at medlemmernes ønsker står i centrum, men ved at opbygge selvstændig kompetence får man også indflydelse.

  • Lav lokalaftaler der kræver enighed ved ændringer af og forhandling om nye skift.

  • Gør planlægningen af arbejdstiden til et væsentligt punkt i klubbens arbejde, kræv demokrati og indflydelse. Mange undersøgelser viser at de ansatte bliver gladere og mindre syge, hvis man har direkte indflydelse på sit eget liv.

Så er der spørgsmålet om arbejdstidens længde, der må vi erkende, at der afhængigt  af typen af virksomhed, og de ansattes ønsker kan være store variationer.

Vores erfaring er at mange gerne arbejder i lange skift for at få meget frihed, andre arbejder gerne korte skift af hensyn til familieliv.

Så samlende krav er ikke n bestem længde og model – men variation ud fra en solidarisk og demokratisk planlægning. Det solidariske kommer ind når der skal tages hensyn f.ex til forældre, ældre kollegaer., folk der ikke kan tåle natarbejde m.m.

Konklusion:

Hvis vi laver en multifacetteret kampagne om vilkårene og ønskerne for skifteholdsansatte, hvor demokrati og indflydelse, kombineret med helbred og solidariske valgmuligheder står i centrum, så tror vi i 3 Kastrup at vi kan rykke.

Vi kunne eventuel også organisere seminarer for praktikere for at udveksle tips og fiduser.  

Kommentarer er lukkede.