Af Simon Tøgern, HK. 24. januar 2005
Det er vores valg!
De kollektive overenskomster på LO-området giver kun få muligheder for valgfrihed. Valgfrihed er her forstået som frihed for den enkelte eller kollegerne på en arbejdsplads til at vælge mellem alternativer modeller.
De to generelle undtagelser er feriefridage og betaling for overarbejde. For feriefridagene gælder det i de fleste overenskomster, at de kan udbetales, hvis de ikke er afholdt ved ferieårets afslutning.
Betaling for overarbejde sker ved afspadsering af de præsterede timer og udbetaling af et tillæg. Nogle overenskomster har bestemmelser om, at afspadsering i visse tilfælde kan undlades og timerne i stedet udbetales. På mange overenskomstområder er denne praksis udbredt – overenskomstbestemmelsernes præcise formulering ufortalt.
Det var NNF’s fornyelse af nogle af sine overenskomster i 2000 (eller 2001) som introducerede begrebet “valgfrihed” i de faglige diskussioner.
Her blev det indført, at hvert medlem fik et antal portioner (vistnok syv ved ordningens start ) på 0,45% af årslønnen (svarende til en dagløn) — som man frit kunne fordele som enten løntillæg, ferie eller pension. NNF’s første erfaring var, at langt de fleste valgte at “købe” ekstra fridage. De yngste havde dog en større tendens til at vælge løntillægget og de ældste til at vælge tillæg til pensionen.
Under OK-forhandlingerne i 2004 mellem HK/privat og Grafisk Arbejdsgiverforening og Danske Dagblade blev der lagt op til en større omlægning og sammenskrivning af de grafiske overenskomster. Dét blev dog aldrig til noget!
Men i den sammenhæng blev der på HK’s side diskuteret, om vi skulle spille ud med en eller anden model for omlægning af de forskellige forlægnings- og skifteholdstillæg fra penge til tid. Ideen var, at kollegerne på den enkelte arbejdsplads for en periode af gangen besluttede sig for, hvorvidt skifteholdsarbejdet, som nu, skulle betales med afspadsering + tillæg, eller kun med afspadsering/tilskrivning af timer. Diskussionen gik først & fremmest på at finde en fair model, som tilgodeså alle grupper af skifteholdsfolk (to-skift, tre-skift osv).
Diskussionerne mundede aldrig ud i et konkret udspil. Arbejdsgiverne var simpelthen ikke parate til de store omlægninger, da det kom til stykket!
Indførelse af valgfrie elementer i overenskomsterne – og de forskellige modeller herfor – skal selvsagt diskuteres grundigt. Vi mener, at der for fagbevægelsen ligger nogle muligheder i, at overenskomsterne kommer til at indeholde den slags valgfrie elementer. Samtidigt er vi ikke blinde for, at der også kan være problemer forbundet hermed.
+ 1. Den faglige debat tilbage på arbejdspladserne
Ved at gøre nogle af valgene fælles for alle kolleger på den enkelte arbejdsplads, sikrer vi, at alle overenskomstdækkede arbejdspladser minimum en gang om året, tvinges til at tage en principiel fagpolitisk diskussion med en tilhørende afstemning.
+ 2. Nyt billede af overenskomsterne
Ved at indføre valgfrie elementer i overenskomsterne, vil overenskomsterne komme til at fremstå som det element, der sikrer valgfriheden for alle – modsat det image, som overenskomsterne ellers trækkes med som “et kollektivistisk levn fra industrisamfundets start”. Det har ikke mindst betydning, når fagbevægelsen skal udbrede overenskomsterne til de nye brancher som IT, telekommunikation, privat service osv.
+ 3. Modsvarer reelt behov hos medlemmerne
Mange medlemmerne oplever overenskomsterne, som udtryk for en lidt tilfældig fællesnævner, som ikke modsvarer de forskellige behov man har alt efter, hvor i livet man er. Den øgede vægt til løn under barsel, frihed ved barns sygdom osv. er for eksempel ikke lige populær i alle kredse. Valgfrihed vil være en reelt svar på forskellen i de liv vore medlemmer lever.
- 1. Faren for at undergrave solidariteten
Indførelse af valgfrie elementer i overenskomsterne rummer også nogle problemer. Den mest iøjefaldende og alvorlige fare er splittelsen af kollegerne. Vi kan for eksempel risikere at, kravet om en lønstigning eller et fornuftigt arbejdsmiljø gøres til et individuelt problem: “Du kan jo bare flytte nogle af dine point fra pensionen og droppe fridagene!” Eller “Du kan jo købe nogle flere fridage, hvis du synes tempoet er for højt!”
- 2. Afpolitisering af overenskomstforhandlingerne
Hvis overenskomstforhandlingerne gøres til et spørgsmål om point frem for løn, barsel, pension, fridage osv, kan vi måske risikere, at vi svækker den politiske diskussion forud for forhandlingerne og efterfølgende gør det sværere, at opnå medlemmernes støtte til konflikt.
Der kan helt sikkert findes flere argumenter for og imod valgfrie elementer i overenskomsterne, ligesom de forskellige modeller kan diskuteres.
I HK/medie & kommunikation mener vi, at fagbevægelsen skal tage hul på diskussionen nu. Og vi mener, at valgfrihed også er et element, når vilkårene for folk på skiftehold skal diskuteres.
Herudover mener vi, at vi allerede nu må tage hul på diskussionerne om, hvordan fagbevægelsen bør reagere når vi senest ved overenskomstforhandlingerne i 2007 kommer under et massivt pres for at udvide arbejdstiden.
Emnet er blevet aktuelt efter at en række meget store virksomheder i Tyskland har gennemtrumfet lønnedgang såvel som udvidelse af arbejdstiden. Vi ved, at temaet kommer op under forårets tyske overenskomstforhandlinger. Kan vi modstå presset i Danmark, hvis vore tyske kolleger har accepteret en udvidelse af arbejdstiden? Og – hvis vi tænker denne kætterske tanke til ende – hvad skulle i givet fald være prisen?
